By using this website you agree to our use of cookies. Read more about our use of cookies and how to remove or block them in our cookie notice.
Brænder du for alsidige og selvstændige opgaver inden for bogholderi? Søger du samtidig nye jobmuligheder, hvor du får ansvaret for din egen kundeportefølje? Så læs videre her.
Vi søger for vores kunde Intension A/S en selvstændig og engageret bogholder, som trives i en hverdag med mange bolde i luften, og som gerne vil arbejde med flere forskellige bogholderiopgaver for vores kunder.
For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt, effektivt og struktureret, da du vil komme til at styre din egen tid og aftaler med kunderne – både hvad angår opgaver, tilrettelæggelse og udførelse. Du får kunder inden for et bredt spektrum. Lige fra tandlæge til tømrer.
For din egen kundeportefølje får du ansvaret for følgende opgaver:
Dine kommende kunder ligger i en radius af 20 - 40 km. fra kontoret i Aabenraa. Det vil være et krav, at du kan køre i egen bil ud til dine kunder. Virksomheden dækker naturligvis dine kørselsudgifter efter de gældende kørselstakster
Kvalifikationer og kompetencer
Du har god forståelse for tal og bogholderi ”all round”, du har en regnskabsmæssig eller anden relevant uddannelse samt minimum 3-5 års erfaring inden for bogholderi.
Du skal kunne trives i et travlt og afvekslende miljø, hvor du selvstændigt tilrettelægger din hverdag, og hvor du udfører dine opgaver ude hos kunderne, på dit hjemmekontor eller blandt kollegaer i Aabenraa.
Vi lægger desuden vægt på, at du er kundeorienteret, serviceorienteret og sætter en ære i at løse dine opgaver inden for aftalte deadlines og med høj kvalitet for dine kunder.
Du er rutineret bruger i E-conomic eller andre netbaserede bogføringssystemer samt i MS Office-pakken. Har du erfaring med Bluegarden eller Dataløn, vil det være et ekstra plus. Du er generelt it-nysgerrig og åben for at lære nye digitale bogføringsløsninger.
Praktiske oplysninger
Der er tale om en fuldtidsstilling eller en deltidsstilling efter aftale.
Ansøg online hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig og behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.
Da vi tilbyder hjemmearbejdsplads, vil vi naturligvis tilbyde dig firmabetalt internet og mobiltelefon som udskiftes hver 2. år. Derudover har vi firmabetalt sundhedsforsikring.
Løn efter aftale og kvalifikationer.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. TEMP-TEAM A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem TEMP-TEAM A/S.
TEMP-TEAM
Nøgleord | Regnskab, Windows MS Office, E-conomic, Bogføring |
Arbejdsgiver | INTENSION STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB |
Næstmark 25 | |
6200 Aabenraa | |
Hjemmeside | www.intension.dk |
Ansøgningsfrist | 30. juni 2022 |
Arbejdsplads | Aabenraa |
Titel | Bogholder |
Sektor | Privat |
Stilling | Fuldtid |
Anvendelsesområde | Permanent |
Antal stillinger | 1 |
Charlotte Astrup Senior Recruiter 81 77 64 05 |