By using this website you agree to our use of cookies. Read more about our use of cookies and how to remove or block them in our cookie notice.
Så har du nu muligheden for at være en frontløber på Scankabs vækstrejse og skabe endnu mere værdi for virksomheden.
I en nyoprettet stilling søger vi for vores samarbejdspartner, en proaktiv Key Account Manager med et huntergen i sin DNA. Scankab er meget mere end bare kabler - de er gået fra at være et lager i garagen til fra egen produktion at forbinde hele verdenen med deres store sortiment af kabler.
Som Key Account Manager vil du få et selvstændigt og ansvarsfuldt arbejde, hvor du selv former dagligdagen i marken. Scankabs fundament er solidt, og de har allerede mange projekter i pipeline, som du skal arbejde videre på samtidig med, at du selv jager nye muligheder for vækst.
Din selvstændige dagligdag er støttet af ledere, kollegaer og backoffice, som løfter i flok for at nå fælles mål. Indholdet i arbejdet vil være en blanding af fysiske kundemøder i hele Danmark, rådgivning til nye og eksisterende samarbejdspartnere og vedligehold af netværk. Derudover vil tilbud, priskalkulationer, rapportering i CRM og generelt godt købmandskab være en naturlig del af din dagligdag. Alle tilbud er unikke - ligesom produktløsninger som du rådgiver og tilpasser efter kundernes behov. Det er vigtigt, at du har sans for udvikling og rådgivning, da Scankab går skridtet videre og udvikler helt nye kabler, som passer til udviklingen hos deres samarbejdspartnere.
Du vil få et individuelt omsætningsbudget, som lægges i samarbejde med din chef, Country Manager Søren Porse. Du vil arbejde i et miljø med stor frihed under ansvar, men også i et miljø hvor sparring med kollegaer vægtes højt. Scankab har en flad organisationsstruktur, og der er ikke langt fra tanke til handling.
Kvalifikationer og kompetencer
Det er vigtigt, at du har en teknisk profil, fx en baggrund som elektriker eller lignende samt solid erfaring med salg af tekniske produkter.
It-mæssigt skal du kunne begå dig på et almindeligt brugerniveau - Scankabs it-systemer er ERP Navision og CRM Superoffice. Sprogligt er dansk et krav og engelsk en fordel.
Som person drives du af den udadvendte kontakt til mennesker, hvor din nysgerrighed og drive kommer til udtryk. Du forstår det lange seje træk, hvor relationer opbygges, og et tillidsfuldt samarbejde med kunderne opstår. Du arbejder struktureret, og følger altid op på dine aftaler. Du trives med selvstændigheden i jobbet samtidig med, at du værdsætter dine kollegaers bidrag til det fælles mål.
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor du har fleksible arbejdstider de dage, du er i marken. Når du ikke har kundemøder, har du base på hovedkontoret i Aarup.
Fast løn efter erfaring og kvalifikationer.
Pension og sundhedsforsikring.
Bilordning, computer og telefon stilles til rådighed efter gældende skatteregler.
Læs mere om Scankab på www.scankab.dk
Søg jobbet
Særligt vedr. corona
TEMP-TEAM
Nøgleord | Key Account Sales, Key Account Manager KAM, Key Account Manager |
Arbejdsgiver | Scankab Cables A/S |
Malervænget 3 | |
5560 Aarup | |
Hjemmeside | www.scankab.com |
Tiltrædelse | 1. august eller efter aftale |
Ansøgningsfrist | 31. juli 2021 |
Titel | Key Account Manager |
Sektor | Privat |
Stilling | Fuldtid |
Anvendelsesområde | Permanent |
Antal stillinger | 1 |
Sara Foli Jensen Deputy Branch Manager +45 63 12 53 44 +45 63 12 53 44 |
Maria Mardfeldt Senior Recruiter +45 63 12 53 44 +45 63 12 53 44 |