Vil du være med til at udvikle et innovativt dansk biotekfirma, der står over for store vækstmuligheder i kommende år? Brænder du for procesoptimering, QA/QC-procedurer og produktionsplanlægning, så kig videre her.
Hos BioPorto Diagnostics får du muligheden for at forme og lede dit eget team og samtidig være ansvarlig for produktion og supply chain med fokus på kvaliteten. Gennem effektiv strategi og planlægning vil du styre lagerbeholdningen – både i forhold til produktionskapaciteten og eksterne leverandørers leveringstid.
BioPorto forbereder en verdensomspændende leverance af deres CE/IVD-mærkede og forhåbentligt kommende FDA-godkendte Acute Kidney Injury diagnose værktøj: NGAL Test, der kører på hospitalernes automatiserede turbidimetriske instrumenter og med en CE/IVD Lateral Flow Assay-striptest som supplementsprodukt. Der er derfor store muligheder og de har brug for din viden om produktionsplanlægning.
Der er tale om en nøglerolle med direkte business impact i tæt samarbejde med de andre medlemmer af BioPorto´s management team. Du vil referere til virksomhedens COO.
Dine primære opgaver vil være:
- Lede et team på 3-4 operatører/laboratorieteknikere
- Sikre stærke og robuste produktionsprocesser ifm. QC-inspektion af råvarer og frigivelse af produkter
- Bygge en robust årlig produktionsplan og vedligeholde den løbende produktionsplan (12 måneder rullende)
- Ansvarlig for kontakt til råvareleverandører og andre partnere (eg. Roche, Siemens m.fl.) inden for produktionen
- Minimere kompleksiteten i alle processer for at sikre en leanorganisation og reducere omkostninger
- Supply chain og procesoptimering
Det forventes, at du som leder er åben og involverende, uddelegerende og tør fejle. Det er en virksomhed og en rolle med store udviklingsmuligheder, hvorfor dit drive og fokus på at udrette noget, i samarbejde med dit team, er af afgørende betydning.
Kvalifikationer og kompetencer
Gennem din daglige tilstedeværelse nyder du at skabe løbende forbedringer og implementere nye procedurer, og du er klar til at forfølge nye muligheder, når de viser sig. For at lykkes i denne rolle er det derfor vigtigt med en god forståelse for produktionsplanlægning, inkl. supply chain, både internt i BioPorto og gennem eksterne leverandører. Derudover er det afgørende at kunne lede dit team i samme retning.
- Kandidatgrad i life science/bioteknologi eller lignende (Farmaceut, Bioteknolog, Kemiingeniør etc.)
- Minimum 3-5 års erfaring med produktion og GMP (/GLP) -relaterede processer
- Stærk interesse for QA/QC-procedurer og relaterede opgaver
- Erfaring med CE-mærkning og FDA-procedurer og godkendelse
- Kendskab til Lean Six Sigma processer eller andre relevante optimeringsmetoder
- Ledelseserfaring
- Foruden operationelle kompetencer vil kandidater med kommercielt fokus og forståelse blive foretrukket
- Solide engelsk kundskaber i både skrift og tale
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: 6. april 2021, men vi indkalder kandidater løbende
Løn: Lønpakke efter kvalifikation + pension
Rejsedage: 10-20 om året ifm. besøg hos leverandører i EU og Japan (når corona igen tillader det)
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, så udfyld formularen herunder og vedhæft et opdateret cv sammen med din ansøgning. TEMP-TEAM A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem TEMP-TEAM.
Særligt vedr. corona
Vi tager udviklingen i coronavirus meget alvorligt og forholder os til de råd og anbefalinger, som til enhver tid gives af de offentlige myndigheder,
Sundhedsstyrelsen,
Udenrigsministeriet og
politiet.
Vi lægger stor vægt på personlige og fysiske møder, men grundet vores ansvar for at medvirke til at stoppe spredningen af covid-19 afholder vi ikke samtaler og interviews fysisk på vores kontorer i de kommuner, der er berørt af særlige restriktioner. Vi tilbyder fortsat samtaler via Teams eller Skype, hvis det ønskes.
TEMP-TEAM
TEMP-TEAM A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.